The Lamps historie

1998:   Gruppen dannes af fire rutinerede musikere, der alle er født og opvokset på Amager, og som i slutningen af 70´erne    og starten af 80´erne spillede sammen i Amager bands som Malavia og Broken Heart. Det blev dengang til en række koncerter i hele landet, bl.a. et par stykker   på 5-øren på Amager strand. Stilen er pop/rock.

1999:   Der øves og skrives sange.

2000/ 2001:   Gruppen spiller en række koncerter på mindre spillesteder,   markeder og ved Røde kors arrangementer i hele landet.. Spillede bl.a.   3 koncerter for fulde huse i Krunch/ Rock Ama´r på Øresundsvej og var ifølge arrangøren det ene af de 2 bands, der kunne fylde spillestedet op de sidste to år   af dets levetid.( Det andet band var      Rubber Band.)

I slutningen af 2001 forlader den daværende guitarrist gruppen, og de   sidste måneder af året bruges til at finde    en ny. Den nye guitarrist hentes fra Dragør. Født og opvokset på  Amager

2002:   Det meste af året går med at spille den nye guitarrist  ind  i det efterhånden omfattende repertoire på 35 sange. I maj måned går gruppen i studiet for at indspille en demo-cd. Der indspilles i alt    11 sange. Gæstemusiker på 3 af    sangene er Kim Menzer fra Burning  Red  Ivanhoe, på sax   og   mundharpe.   Der spilles nogle få koncerter

2003:  Der spilles koncerter, øves og  skrives sange.

2004:   I foråret går gruppen i studiet og indspiller singlen ”Mary”, i forbindelse      med Kronprinsens og Marys bryllup. Singlen sendes bl.a. til en række radiostationer  og   til kongehuset.

2005:   Gruppen indvier spillestedet Impulzen (nu Kroegers House) , sammen med Moonjam.  Senere på   året spilles en koncert samme sted, med  Brdr. Olsen og Gry Johansen. Der spilles koncerter, øves og skrives sange.

2006:   Åbner Dragør Musik Fest med  koncert på havnen, der fik ros af   presse og arrangører. Dragør Musik Fest  præsenterede yderligt dette år  navne som  Lis Sørensen og Bootless ( UK ). Gruppen spiller sin første koncert på et      af  landets  største markeder, Ullerup Marked. Sidst i november forlader den daværende trommeslager gruppen, og resten af året bruges til at finde en ny.

2007:   I januar findes  ny trommeslager, og arbejdet med at spille ham ind  begynder. I august spiller gruppen den første koncert med ny  trommeslager på Ullerup Marked. Resten af året øves der videre, og der skrives nye sang

2008:   I februar forlader trommeslager Andrew van Oyen gruppen. Som en tyv  om natten, fjerner han sine ting fra øve rummet,  og ingen har set eller hørt  noget  fra ham siden. Efter 5 ugers prøver med forskellige trommeslagere, findes  en ny mand og arbejdet med at spille ham ind begynder.

2009:   Gruppen spiller i april sin første   koncert i Amager Bio. I december beslutter gruppen at ophæve samarbejdet med den trommeslager der kom med  i 2008.

2010:    Fra januar kommer en ny trommeslager med, og arbejdet med at   spille ham ind begynder.

For yderligere oplysninger og booking kontakt: Ole Axilgård, tlf. 3252 1235, kontakt@thelamps.dk